Den regionale hygiejneorganisation
Den regionale hygiejneorganisation består af:

Infektionshygiejnen, der i sin funktion er opdelt i fire hygiejneteams, og hvor de tre hver især består af to hygiejnesygeplejerske samt en ledende overlæge, medens det fjerde team (MRSA-team'et) består af 1 hygiejnesygeplejerske samt hygiejneoverlægen.

De udpegede hygiejnekontaktpersoner i de enkelte områder/afdelinger/afsnit.

Infektionshygiejnen

Infektionshygiejnen er organisatorisk placeret som et afsnit under Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Aalborg Sygehus. Afsnittet har regional funktion for alle sektorer, sygehuse regionens døgn- og daginstitutionmer samt Psykiatrien i Region Nordjylland.
Afsnittet har rådgivningsfunktion og kompetence til at udstikke bindende retningslinjer og påbud.

Formålet med afsnittet er at forebygge opståen og spredning af infektioner i forbindelse med undersøgelse, behandling og pleje af patienter, der indlægges på regionens sygehuse. Dette mål forudsættes nået gennem udvikling og sikring af en høj hygiejnisk standard, og gennem vedligeholdelse af en struktur, der sikrer ensartede retningslinier og sikrer medarbejdernes kendskab til disse.

Målet er, at sygehusene og sektorerne i Region Nordjylland skal have en hygiejnisk standard, der sikrer, at forekomsten af sygehuserhvervede infektioner ligger på et niveau, så nationale og internationale anerkendte grænser overholdes. Hygiejneregler og -standarder skal i relevant omfang være kendte og skal kunne håndteres af alle medarbejdere.

Hygiejneområdet skal være kvalitetsikret.


Yderligere information
  • Opdateret d.
  • 27. februar 2012